We use cookies for the best customer experience. If you close this window, you have accepted that cookies are used on the site.  About cookies

Nordiske rødder gennem 150 år

Mora Armatur blev grundlagt i 1927 i den lille by Östnor uden for Mora, men virksomhedens nordiske rødder går 150 år tilbage. Helt præcist til 1876, hvor gørtleren Frost Mats Mattsson støbte sin første vandhane.

Det gjorde han efter en årrække, hvor bønderne i Mora - tvunget af dårligt høstudbytte - begyndte at supplere deres beskedne indtægter med håndværk og produktion. Først som urmagere med produktion af de kendte Mora-ure, derefter symaskiner og senere kvalitetsknive.

Bag knivproduktionen stod Finn Anders Andersson og Frost Mats Mattsson. Han havde tidligere  støbt bl.a. bjælder til heste og hjul til Mora-urene. Og da han så støbte den første vandhane i 1876, indledte han en ny epoke for Östnor og Mora. En epoke, hvor Mora og Östnor blev synonyme med armaturer af allerhøjeste kvalitet.

Frost Mats Mattsson døde i 1914, men inden da havde hans sønner, Anders og Karl, overtaget ledelsen af faderens værksted, FM Mattsson. Virksomheden blev i 1926 lammet af en årelang strejke, og året efter trak den ene bror - Frost Karl - sig ud af familievirksomheden.

Han tog 12 mand med sig og åbnede sin egen fabrik: Mora Armatur, et stenkast fra FM Mattsson.

I dag er Mora Armatur og FM Mattsson igen i familie, samlet under den svenske koncern FM Mattsson Mora Group, Skandinaviens førende producent af armaturer. FM Mattsson Mora Group udvikler, producerer og sælger armaturer og termostater under tre stærke varemærker: Mora, FM Mattsson og Damixa. Gruppen havde i 2015 cirka 550 medarbejdere og omsatte for mere end 1,1 mia. SEK.

Udskriv