We use cookies for the best customer experience. If you close this window, you have accepted that cookies are used on the site.  About cookies

Garantivilkår

Reklamation
Hvis du ikke er tilfreds, eller hvis varen er forkert, skal du reklamere over varen der, hvor du har købt den (i butikken eller via installatøren). Som kunde skal du kunne dokumentere tidspunktet for købet af varen ved at fremvise kvittering eller kopi af den faktura, der vedrører leverancen.

Garantier
For at garantien skal være gældende, skal blandingsbatteriet være monteret og benyttet korrekt. Rørtrækning og installation skal være fagmæssigt korrekt udført og i overensstemmelse med gældende branchereglementer. Garantien omfatter ikke frostskader eller skader og funktionsfejl, der er opstået som følge af urenheder i vandet. Garantien gælder heller ikke for fejl, som er forårsaget af forkert rengøring (skrubning eller brug af slibende/ætsende rengøringsmidler). Fejl, som skyldes normal produktslitage, forkert installation, forkert brug eller forsømmelighed i relation til at følge monterings- eller serviceinstruktioner, erstattes ikke. Garantien dækker ikke udgifter til tredjemand og heller ikke udgifter til andet end den leverede vare. Sådanne eventuelle udgifter skal dækkes af den forsikring, som er tegnet af installerende virksomhed eller af brugeren.

Garantiperiode
Garantiperioden for Mora Armaturs produkter er 2 år fra købsdatoen eller, i tilfælde af at købsdatoen ikke kan oplyses, 2 år fra det tidspunkt, hvor varen er blevet taget i brug (skal
kunne dokumenteres, hvornår slutbesigtigelse af installeret vare er foretaget). Vi erstatter produktions- og materialefejl i 5 år fra købsdato.

Comfort shower – temperaturgaranti
For alle Mora Armaturs blandingsbatterier, der er mærket med ”Comfort shower”-symbolet (på emballage eller hjemmeside) garanterer vi, at temperaturen holder sig inden for ± 1 °C, når du bruger rindende vand, også hvis temperatur og tryk i ledningerne varierer. Hvis blandingsbatteriet ikke opfylder dette, udbedrer vi fejlen. Men du skal naturligvis have adgang til varmt vand, for at garantien skal være gældende. Garantien er gældende i 5 år fra købsdato.

Reservedele kan fås i 10 år efter, at blandingsbatteriet er udgået af sortimentet
Vores produkter holder en høj kvalitet og er designet til at kunne fungere i mange år. Mora Armatur lagerfører reservedele til at opretholde funktionen i mindst 10 år fra det tidspunkt, hvor blandingsbatteriet er udgået af Mora Armaturs sortiment. For tilbehør og bruserandordninger garanteres lagerføring af udskiftningsprodukter eller ligeværdige materialer til at opretholde funktionen. For overfladebehandlede produkter, som ikke er forkromede, garanteres reservedele i 2 år, efter at produktet er udgået af Mora Armaturs sortiment.

Udskriv