We use cookies for the best customer experience. If you close this window, you have accepted that cookies are used on the site.  About cookies

Odense Kommune

Et samarbejde mellem Odense Kommune og Damixa har givet mindre vandforbrug i et af kommunens belastede kontormiljøer. Der kan spares både på vandforbruget og det varme vand, hvilket betyder bedre miljø og store besparelser på udgifterne til vand og energi.

Pengene fosser ned i afløbet, når vi tænder for det varme vand. Det opdagede Odense Kommune efter et projekt, hvor en udskiftning til nye energirigtige Damixa-armaturer, viste store besparelser på både vand og bundlinje. Det betyder, at der nu løber 26% mindre vand gennem hanerne i Odense Jobcenter og hele 33% mindre varmt vand. Forklaringen findes i den nye grønne danskdesignede vandhane Clover Green, som Odense producenten Damixa netop har udviklet.

Energiprojektet startede som en testcase, der blev afviklet over 4 måneder på Jobcenter Odense med en otte ugers kontrolperiode af de eksisterende vandhaner efterfulgt af otte ugers test med Damixas nye, miljøvenlige armaturer, Clover Green. Og resultatet var ikke til at tage fejl af - og potentialet enormt.

- Først og fremmest glæder jeg mig over de flotte resultater, som projektet har opnået. Der er et stort potentiale, når vi bruger hinanden og den moderne teknologi til at finde nye løsninger, der kommer både borgerne og byen til gavn, siger By- og Kulturrådmand Jane Jegind.

Mindre vandforbrug giver bedre miljø og økonomi. Selvom Odense har relativt lave priser på vand og energi i forhold til andre byer, så er den potentielle besparelse fortsat markant. Alene i jobcenteret kan en udskiftning af 17 vandhaner give en besparelse på 10.000 kroner om året, hvilket betyder, at investeringen er tilbagebetalt på under to år.

Hvis dette tænkes bredt ud til alle kommunale bygninger og institutioner, bliver besparelsen meget stor. I byer med højere priser på vand og energi end Odense, vil tilbagebetalingstiden være langt kortere.

- Det er fantastisk, at vi i et tæt, lokalt samarbejde kan være med til at bruge energien fornuftigt og holde omkostningerne nede i vores egen kommune. Testen har givet os værdifuld viden - både for at dokumentere miljøeffekten, men også at et energirigtigt valg ikke medfører tab af komfort, siger Claus Dennis Jønsson, der er energiråder i FM Mattsson Mora Group Danmark, som er virksomheden bag de energirigtige Damixa-armaturer. Han fortsætter:

- En stor ejendomsportefølje giver potentiale for besparelser i millionklassen, så det er en milepæl, at vi nu har fået beviser for præcis hvor stort potentialet er. Dermed bliver det også lettere for andre kommuner at kopiere projektet og opnå besparelser lokalt.

Udskriv